Invitation til udgivelsesreception

Lørdag den 10. december markerer Holbæk Art udgivelsen af et nyt kunstkatalog med en reception for alle interesserede  Æglageret, Lindevej 6, Holbæk, fra kl.13.30-15.00. 

Kunstkataloget er et professionelt udført opslagsværk over Holbæk Arts 21 kunstværker fra 2014-2016, der over 68 sider giver en både grundig og fascinerende gennemgang af værkerne, kunstnerne bag og alle de tanker og visioner, der kendetegner Holbæk Art.

Holbæk Arts formand, Henrik Møller, og katalogets forfatter, Jette Flach Bundgaard, vil åbne receptionen med en lille tale, hvorefter Holbæk Art byder på et glas vin og lidt snacks, samtidig med at der åbnes for salg af katalogerne. Efter receptionen kan kunstkataloget købes hos Æglageret og hos VisitHolbæk. Det er også muligt at bestille kataloget via mail til info@holbaekart.dk. Ved mailbestilling vil der blive lagt porto oveni prisen. 

Alle er velkomne til receptionen, hvor sponsorer, frivillige, murejere, samarbejdspartnere og andre vil mødes for at fejre det nye kunstkatalog og Holbæk Art-indsatsen indtil nu.